Deltag i næste netværksmøde:
Vores netværk for Driftsledere i Byens Boligforeninger holder pause…
Kunne du tænke dig at blive del af et netværk, der deler viden, hjælper hinanden og hele tiden udvikler kompetencerne i den værktøjskasse, det kræver at være leder i en boligforening?
I Netværk for ledere i Boligforeninger hjælper vi hinanden, får løbende inspiration og inputs fra eksperter, deler erfaringer og frustrationer med henblik på at blive klogere og dygtigere til vores arbejde.
Vi afholder netværksmøder online en gang om måneden, som faciliteres af netværksspecialisten Søren Mortensen. Hvert møde har et overordnet tema, såsom: “Elladestandere”, “Energioptimering” eller “Biodiversitet”. Med jævne mellemrum kommer der eksperthjælp udefra til at gøre os klogere på dagens tema. Eksperterne kunne være produktchefer, organisationsfolk eller ansatte fra en kommune, der eksempelvis kan forklare, ny lovgivning, ansøgningsprocessen for et altan- eller skraldeprojekt fra a-z.
Medlemmerne er med til at bestemme, hvilke temaer vi skal blive klogere på.
Vores medlemmer er primært driftschefer, driftsledere og serviceledere fra boligforeninger i hele Danmark. Vi har medlemmer fra både ejer- og andelsboligforeninger samt almene boligselskaber, herunder ungdomsboliger, bofællesskaber for udviklingshæmmede, ældreboliger og plejeboliger for handicappede.
Vi holder som minimum et møde pr. måned primært online – men 1-2 gange om året er det et fysisk møde med frokost (pt. i Hvidovre i forbindelse med Netværksdagen for Boligforeninger).
Vi optager vores online møder og giver efterfølgende alle medlemmer adgang til optagelsen.
Medlemmerne har adgang til vores gruppe på Facebook, hvor man mellem møderne kan hjælpe hinanden med spørgsmål og svar.
Medlemmerne får tilsendt avisen Byens Boligforeninger på en valgfri adresse.
Et medlemskab koster 395 kr. pr. mdr.
Det skal tegnes for 6 måneder af gangen. Det er et personligt medlemskab og kan ikke deles.
Alle kan deltage som gæst en gang.
Netværket er kun for ledere i boligforeningerne – leverandører kan ikke være medlem i dette netværk!
Netværket for ledere i Boligforeninger er en del af Byens Boligforeninger, som også er en fysisk avis og årlige netværksdage.
Avisen Byens Boligforeninger udkommer fire gange om året og belyser hverdagen i de danske boligforeninger og skriver ofte om temaer, såsom altanprojekter, udendørsarealer, belysning og økonomi. Avisen distribueres til 5.500 beslutningstagere i boligforeninger og tilknyttede brancher.
1-2 gange om året er der mulighed for a deltage i en netværksdag for læsere af avisen Byens Boligforeninger, leverandører/serviceudbydere i branchen og medlemmer af Netværket for ledere i Boligforeninger. Netværksdagen fungerer som et samlingssted med fokus på netværk, relationer og viden. På netværksdagen vil der udover en række spændende foredrag også være stande, hvor leverandører vil præsentere deres nye produkter og løsninger til Boligforeningerne f.eks. elladestandere til el-biler, adgangskontrol, have- og parkmaskiner, fugtmålere, skadedyrsbekæmpelse, vaskeri mv.